Sådan tackler du forandringerne
Puberteten er en vigtig tid for piger, fordi de gennemgår forskellig fysiske og følelsesmæssige forandringer, som kan være forvirrende og nogle gange endda skræmmende for dem. De får brug for så meget opbakning og støtte fra dig som muligt for at forstå, at det de går igennem er helt normalt og en spændende tid i deres liv. Hvis du taler med din datter om hendes bekymringer, vil det ikke alene få hende til at være stolt af sin krop, men også give dig og din datter en mulighed for at forstå hinanden bedre.
I den forbindelse bør I forsøge at oprette et godt kommunikationsmønster – lad din datter vide, at du altid er villig til at tale. Det kan hjælpe dig med at forstå hendes bekymringer, hvis du husker, hvad der bekymrede dig som teenager, og hvilke ting der var for pinlige at spørge om. Ved at tale åbent med din datter om disse problemer vil du også hjælpe din datter med at tage ansvar for sin egen sundhed.