Dr. Philip Sarrel, M.D.
Selvom Præmenstruelt syndrom (PMS) påvirker næsten alle kvinder på et eller andet tidspunkt i livet, har lægerne indtil nu kun minimal viden om det. Nye undersøgelser peger nu på en biologisk faktor- hormoner – som den primære årsag til PMS.
Hormonerne østrogen og progesteron produceres under hver menstruationscyklus. Disse hormoner cirkulerer i blodbanen, trænger ind i celler i hele kroppen og påvirker disse cellers evne til at udføre deres daglige funktion. Hjernen består af millioner af celler, som påvirkes af hormonerne og eventuelle udsving i disse hormoner under menstruationscyklus. Hos de fleste kvinder tjener disse hormoner til støtte af grundlæggende hjernefunktioner, herunder søvn og temperaturstyring, seksuelle følelser, evnen til at ræsonnere og humøret.
Hos mange kvinder kan hormonernes påvirkning af hjernecellerne imidlertid være negativ; millioner af kvinder oplever hver måned PMS med irritation, angst og nedtrykthed i løbet af ugen eller op til 10 dage før menstruation.
PMS har været genstand for mange videnskabelige undersøgelser, der har hjulpet mange af os til at forstå, hvordan hormonerne påvirker hjernen. Hormonerne påvirker blodgennemstrømningen til hjernen; de hjælper os til at videreføre og fremme væksten af hjerneceller, som kontrollerer produktionen og frigivelse af hjernens stoffer, som sørger for mange forskellige funktioner i hjernen.
En nylig undersøgelse, foretaget af National Institute of Mental Health, viste at PMS symptomer er en unormal svar på normale hormonproducerende niveauer. Kvinder med svære symptomer blev sammenlignet med kvinder, som ikke havde syndromet. Når kvinderne med svære symptomer blev behandlet med et stof, der hæmmer deres æggestokke i at producere hormoner, blev symptomerne reduceret markant. Disse kvinder fik også et placebo, det vil sige et lægemiddel, som ikke havde nogen indvirkning på deres æggestokke og som ikke indeholdt nogen hormoner. Når de fik placebo, påvirkedes symptomerne ikke.
De kvinder med PMS, hvis symptomer blev reduceret, når deres æggestokke blev hæmmet, fik dernæst et hormonblokerende stof, men denne gang fik de enten tilført østrogen eller progesteron. Når et af disse naturlige hormoner blev taget, vendte kvindernes PMS symptomer markant tilbage. De kvinder, som ikke led af PMS, udviste ikke nogen af de reaktioner på behandlingerne, som de PMS-ramte kvinder gjorde.
Undersøgelsen synes derfor klart at fastlægge at PMS er en lidelse af unormal sensitivitet overfor normale hormonniveauer. Symptomer, såsom nedtrykthed, angst og irritation, som optræder under cyklus i relation til menstruation, bør betragtes som en biologisk lidelse. Selvom æggestoksblokerende lægemidler ikke kan ordineres hele tiden, bør de bruges til kvinder med svære symptomer i det mindste i kortere tid.
Over længere tid vil kvinderne komme til at lide under påvirkningerne af utilstrækkeligt hormonniveau, f.eks. knogleskørhed eller osteoporose. Det hormonblokerende stof er imidlertid med til at definere PMS som en lidelse, der skyldes hypersensitivitet overfor hormoner. Denne nye forståelse for PMS kan føre til ny og bedre behandling.
