Ser du med gru frem til din menstruation på grund af de smerter, du ved det vil medføre. Hvis du har det sådan, skal du vide, at du ikke er den eneste. Menstruationskramper – det medicinske navn er dysmenorrhea - er helt normalt. Mere end en ud af to kvinder lider af det hver måned, og ca. en ud af fire er så slemt påvirket, at de bliver nødt til at blive hjemme fra arbejde eller skole.
Hvad skyldes disse kramper?Hver måned ophobes livmoderslimhinden (endometrium) som forberedelse til graviditet. Hvis kvinden bliver gravid, sætter det befrugtede æg sig fast på slimhinden for at få næring til barnet. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, er slimhinden overflødig. Den bliver nedbrudt og hormoner, der kaldes prostaglandiner, frigives. De får musklerne i livmoderen til at trække sig sammen og presser slimhinden ud. Det er de samme muskler som presser barnet ud under fødslen, så det er ekstremt stærke. Nogen kvinder kan have et højere niveau af prostaglandiner end andre, hvilket menes at være det der medføre de smertefulde muskelsammentrækninger også kaldet kramper.
Hvilken slags smerte er det?Du kan enten føle det samme ubehag som under menstruation eller det kan være værre. Normalt føles smerten som krampelignende sammentrækninger. De kan starte i underlivet og strække sig helt op til rygraden og ned i benene eller i lænden. Hvis du får dem, kan du føle dig svimmel eller kvalm og få diarré eller kaste op. Hvis det sker, bør du gå til lægen. De fleste kvinder oplever normalt smerten et par timer inden deres menstruation og aftager når de får blødning. Men hos nogen fortsætter smerterne anden og tredje dag af menstruationen.
Hvad kan du selv gøre for at lette smerten?Der er mange måder at lette menstruationskramper på. Du skal bare finde frem til det rigtige for dig. Læg dig eventuelt ned ved første tegn på smerte med et varmt omslag på underlivet. Du kan også tage et dejlig varmt bad eller lægge en flaske med varmt vand på maven. Spørg på apoteket efter gode smertestillende præparater. Håndkøbsmedicin kan være godt. Tag noget smertestillende inden smerterne bliver for kraftige.
Massage kan være med til at lette menstruationskramper. Massér forsigtigt dit underliv eller bed din partner om at massere dig på ryggen. Den motion, du dyrker under menstruation – især et par dage inden menstruation - kan hjælpe med at reducere smerten idet dit prostaglandinniveau reduceres. Motion sætter også gang i blodcirkulationen og letter følelsen af oppustethed. Gymnastikøvelser der strækker kroppen – f.eks. at cykle med benene oppe i vejret - er bedst.
Hvad din læge kan gøre for digHormonbehandlinger: Kvinder, som ikke har ægløsning (dvs. producerer et modent æg hver måned) vil sjældent have menstruationskramper. Hvis du, som de fleste kvinder, har ægløsning, kan din læge ordinere en hormonbehandling for at stoppe ægløsning. P-piller bruges ofte til dette formål.
Anti-prostaglandiner: Fås hos din læge, disse præparater reducerer effekten af prostaglandiner.
Operation: Tidligere blev mange kvinder med menstruationsproblemer opereret, bedre kendt som “D & C” (dilation og udskrabning) for at fjerne noget af livmoderslimhinden. Dette særlige operative indgreb fortages sjældent i dag, men når en kvindes menstruation er kraftig og smertefuld, kan lægen anbefale et tilsvarende indgreb, nemlig endometrieresektion bestående af laserbehandling.
Hvornår bør man søge lægeMenstruationskramper forårsages, eller forværres, til tider af andre lidelser. Dette er kendt som sekundær dysmenorrhea. Hvis du pludselig begynder at opleve mere smerte end normalt eller forandring i din menstruation, bør du kontakte din læge. Især ældre kvinder bør konsultere deres læge, hvis deres smerte ikke reagerer på behandling.
EndometrioseEndometriose opstår når celler fra livmoderslimhinden forsvinder til andre steder i kroppen, hvor de medfører irritation og smerte.
Symptomer: Stikkende mavesmerter samt menstruationskramper; smerter ved samleje.
Behandling: Der anvendes normalt hormonhandling, men din læge kan også anbefale operative indgreb i svære tilfælde.
FibromerFibromer er ikke cancerrelaterede gevækster inde i livmoderen.
Symptomer: Mindre smerte i underlivet; oppustet mave; kraftig og smertefuld menstruation.
Behandling: Afhænger af hvor fibromerne sidder, og hvor store de er. Behandling er nogen gange nødvendig. Fibromer vokser som svar på hormonet østrogen, og når dette hormon falder efter overgangsalder, skrumper fibromerne ofte og ind og forsvinder stort set. Fjernelse af fibromer eller hysterektomi (fjernelse af livmoderen) kan overvejes, hvis symptomerne er svære.
UnderlivsbetændelseUnderlivsbetændelse henviser til langsigtet betændelse i organer i underlivet, som normalt skyldes infektion.
Symptomer: Smerter ved samleje; ildelugtende udflåd fra skeden; kraftig og smertefuld menstruation.
Behandling: Behandles normalt med antibiotika.
Det er ikke muligt selv at sætte diagnosen for disse lidelser, hvorfor du bliver nødt til at søge læge i tilfælde af symptomer. Du kan eventuelt få en henvisning til hospitalet for at få foretaget en kikkertundersøgelse (laparoskopi). Laparoskopi er en undersøgelse med en særlig kikkert ind gennem et lille hul i bugvæggen. Lægen har dernæst mulighed for at undersøge maven og se om der er noget galt.
ÆgløsningssmerterNogen kvinder oplever smerter ca. halvvejs gennem deres menstruationscyklus – normalt 12-16 dage efter menstruation. Smerten kommer i den ene side, og stikker nederst i underlivet. Den varer bare et par minutter og i sjældne tilfælde flere timer. Smerten er forårsaget af et æg bryder ud af æggestokken. Et mildt smertestillende præparat kan eventuelt hjælpe.
Der er håb forudeDet kan også hjælpe at vide, at kramperne har tendens til at fortage sig, når du bliver ældre og forsvinder ofte efter graviditet.
