Dit reproduktionssystem gentager hver måned et regelmæssigt mønster. Her kan du se, hvordan du kan holde styr på de forskellige menstruationsfaser, og hvorfor det er en god idé.
De ændrede hormonniveauer under din menstruationscyklus medfører en række ændringer af kroppen hver måned. Det kan være ændringer i form af udflåd, stigende eller faldende kropstemperatur, mavekramper eller –smerter. Hvis du over tid får styr på din menstruationscyklus, har du mulighed for at vide, hvornår du næste gang skal have menstruation, registrere ændringer af kroppen og spore eventuelle præmenstruelle symptomer. Det giver dig mere kontrol at have styr på din menstruationscyklus i relation til dit reproduktive system, og giver dig mulighed for at styre dine personlige kropsrytmer.
Det er nemt at få styr på den månedlige cyklus, men det kræver nogen omhu. Sørg for at skrive den første menstruationsdag ned. Du kan også overveje at skrive ned, om du har haft mavekramper, pletblødninger eller andre vigtige symptomer. Der vil snart opstå et mønster over cyklus, og du vil have mulighed for at relatere visse symptomer til din menstruation.
For yderligere at finde frem til tidspunkter med symptomer, kan du overveje at registrere din kropstemperatur. De fleste gynækologer benytter en graf til at anføre ændringer i temperatur. Det er nemt med et digitalt termometer, og du skal sørge for at tage din temperatur, lige når du står op om morgenen, efter en god nats søvn og inden du står ud af sengen. Du vil bemærke en stigning i kropstemperaturen, når der er sket ægløsning. Dette får temperaturen til at stige mellem 1-2 grader.
Hvis der ikke sker graviditet, vil din kropstemperatur vende tilbage til det niveau den var på før ægløsning, idet østrogen- og progesteronniveauet falder, og du nærmer dig næste menstruation. Hvis du imidlertid er blevet gravid, vil kropstemperaturen stadig være steget. Hvis din temperatur forbliver højere i mere end 16 dage efter ægløsning, kan det være, at du er gravid.
Hvorfor holde styr på det
Når man går til læge, spørger han/hun blandt andet "Hvornår har du sidst haft menstruation"? Hvis du har styr på din cyklus, bliver det nemmere når du taler med lægen, fordi du vil være forberedt på hans/hendes spørgsmål. Nogen af de spørgsmål, din læge måske vil stille, er anført nedenfor. Disse spørgsmål bør overvejes, når du registrerer din cyklus.
Hvor mange dage har du menstruation?
Skriv de dage ned hvor du har menstruation i en kalender. Den første dag af menstruationen kaldes Dag 1 af din menstruationscyklus. Hvis du begynder at registrere din cyklus hver måned, vil du snart kunne se et mønster. En normal cyklus varer 25-35 dage, men kan også sagtens vare længere eller kortere tid.
Hvordan er din blødning?
Hvis du har haft menstruation i et stykke tid, ved du hvordan din blødning bør være. Med dette for øje skal du holde styr på let eller kraftig blødning og ændringer i farve og konsistens såsom blodklumper. Alt der måtte være usædvanligt i form af varigheden af din menstruation, mængde af blod eller måden det ser ud på, bør du snakke med din læge om.
Hvilke andre symptomer er synlige under menstruation?
Du kan også notere eventuel usædvanlig skedesekret, der måtte forekomme i løbet af måneden. Du vil højst sandsynligt bemærke et klart eller hvidt sekret midt i cyklussen - som indikerer, at du har ægløsning. Disse informationer hjælper også lægen.
Du skal altid kontakte din læge med det samme, hvis der sker noget usædvanligt.
En anden god grund til at få styr på din cyklus er, at du generelt ikke har lyst til at gå til gynækolog, når du har menstruation. Visse tests, som f.eks. celleprøver, skal foretages, når du ikke har menstruation, hvorfor det er vigtigt at vide, hvornår du er inde i din cyklus. Følgende symptomer eller forandringer kan også give dig og din læge nogle vigtige informationer, og skal noteres, når du registrerer din cyklus:
Stol ikke på din hukommelse. Præcise datoer og mønstre giver dig og din læge en rettesnor, der kan være med til at sikre hurtig og tilfredsstillende behandling, hvis du lider af noget.
I løbet af de 35-40 år som de fleste kvinder vil have menstruation, vil mange opleve at deres menstruation på visse tidspunkter er kraftigere. Det er helt naturligt, at spekulere over om din kraftigere menstruation er normalt, hvad der kan være grunden til den, og hvad du kan gøre ved det. Oplysningerne nedenfor kan være med til at besvare disse spørgsmål.
Hvordan ved man, om man har kraftig menstruation?
Eftersom blødningen og antallet af dage som en kvindes menstruation varer varierer betydeligt fra kvinde til kvinde, er det ikke let at vide om menstruationen er specielt kraftig. Hvis menstruationen imidlertid varer mere end 7 dage, kræver mange bind/tamponskift om dagen (skift efter 2 timer eller mindre), eller efterfølges af at blodet strømmer (pludselige strømme af blod) eller klumper, så er menstruationen nok noget kraftigere end normalt for de fleste kvinder.
Hvad er nogen af de mere almindelige årsager til kraftig menstruation?
Der er mange mulige årsager til kraftig menstruation, så du bliver nødt til at søge læge for at finde ud af, hvad der forårsager din blødning, men nogle af de mest almindelige årsager er anført nedenfor:
| Lidelse | Beskrivelse | Kommentar |
|---|---|---|
| Fibromer | Lille gevækst der forekommer rundt om livmoderen, som ikke er cancer og som ikke er alvorlige | Forekommer normalt hos kvinder over 30 år og medfører ofte ingen symptomer |
| Endometriose | En lidelse, hvor livmoderslimhinden vokser på ydersiden af livmoderen, og som medfører mavesmerter og kraftig menstruation | Rammer ofte yngre kvinder inden de får børn |
| Von Willebrand’s sygdom | En arvelig sygdom, der påvirker blodets evne til at klumpe | Andre symptomer omfatter til let at komme til at bløde eller hyppig næseblod |
Er kraftig menstruation farligt?
Kraftig blødning kan i sig selv medføre at du mister jern og får dig til at lide af jernmangel (svag og træt). Nogen af årsagerne til kraftig blødning er ikke særlig alvorlige, og til trods for at det kan være ubehageligt under menstruation, kræver de ikke behandling. Andre er mere alvorlige og kræver behandling for helbredets skyld. I meget sjældne tilfælde kan MEGET kraftig blødning kræve akut lægehjælp. Hvis du oplever kraftig blødning, og du er bekymret, skal du kontakte din læge eller skadestuen med det samme. Hold dagbog over dine menstruationer, herunder antal bind eller tamponskift og blodstrømning, hvilket kan være til stor hjælp for din læge til at stille en diagnose for dit problem.
Ansvarsfraskrivelse: De råd der gives på denne hjemmeside er generelle råd. Procter & Gamble er ikke ansvarlige for udfaldet, hvis du vælger at følge disse råd.
Uregelmæssig menstruation
Mange kvinder oplever uregelmæssig menstruation på visse tidspunkter i livet. Den præcise årsag til uregelmæssige menstruationer kan variere og er ofte helt normale. Du er den bedste til at bedømme, hvad der er normalt for dig. Hvis der sker en pludselig ændring i regelmæssigheden af din menstruation, skal du registrere dine symptomer og gå til lægen.
